3D teknologi skiller siamesiske tvillinger

hjerter 3d print

Da de to siamesiske tvillinger Scarlett og Savannah kom til verden, hang de ikke kun sammen på maven, men desuden på et kritisk punkt – deres hjerter.

– De fleste forsøg på at skille hjerter ad ender galt, siger Mark Bleisweis, der er hjertekirurg ved Floridas universitetshospitals hjertecenter UF Health Congenital Heart Center.

Ved hjælp af 3D print teknologi er det dog lykkedes for kirurger i Florida at skille de siamesiske tvillinger ad i en kompleks operation, der blev gjort mulig da man printede en 3D-udgave af deres hjerter.

– Det var en meget kompleks siamesisk forbindelse, fordi snittet skulle skæres meget tæt på vitale blodårer i begge babyers hjerter, fortæller kirugen Dr. Mark Bleisweis, der stod for adskillelsen.

De 3D printede hjerter var en meget vigtig kilde af træning inden den otte timer lange og meget komplicerede operation. Lægerne trænede sig på adskillelsen med modellen, der var printet ud i naturlig størrelse på en avanceret 3D printer.

– De er et mirakel, og vi vil behandle dem sådan fremover, siger forældrene, der først har valgt at fortælle omverdenen om den succesfulde operation nu – efter børnene er kommet godt igennem en lang række følgeoperationer.

– Der findes ikke større tilfredsstillelse end at se tvillingerne hver for sig i forældrenes arme, siger Dr. Mark Bleisweis.

University of Florida Health

LÆS OGSÅ:  Stort potentiale i 3D print for danske virksomheder