Verdens første 3D printet minibus

3d print bus køretøj bil

Verdens første 3D printede minibus

 

Den noget særegne minibus blev præsenteret af et iværksætterfirma, Local Motors, fra Arizona, USA, udenfor hovedstaden, Washington. Den elektriske, selvdrevne minibus, døbt Olli, er verdens første 3D printede minibus, og blev lavet i samarbejde med IBM ved hjælp af deres Watson supercomputer.

Local Motors’ grundlægger og administrerende direktør, John Rogers, har ambitioner om at brede Olli ud til resten af verden. Han fortæller, at der allerede er en lang liste af lande, som viser interesse i minibussen, og at han har haft samtaler med flere af dem. Las Vegas har allerede købt to minibusser og Miami undersøger muligheden for et prøveprogram i hvilket flere Olli’er skal transportere borgere rundt i hele Florida.

“Local Motors er på vej til at sælge (minibussen, red.) til de markeder, som er parate nu,” siger Rogers som understreger, at firmaet har en fordel over andre, da de bygger køretøjet fra bunden og producerer komponenterne på en 3D printer. “Vi håber, at kunne printe køretøjet på ca. 10 timer og samle det på en time.”

Rogers forestiller sig hundredvis af “mini fabrikker” som producerer minibussen over hele verden.

LÆS OGSÅ:  Verdens første 3D printede kunstige hånd